I nat drømte jeg at jeg lukkede bloggen ned. Jeg drømte, at jeg kastede håndklædet i ringen og sagde stop og da jeg vågnede i morges følte jeg mig helt befriet – på en måde håbede jeg måske lidt, at det var rigtigt. Det er vist ikke meningen, at man skal have det sådan.. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre med den følelse og jeg håber at det går over. Jeg blogger i den her måned på mit 6. år og jeg har aldrig i mine 6 år som blogger, følt mig så lidt knyttet til min blog som jeg gør lige nu. Jeg føler ikke, jeg connecter med jer derude og jeg har svært ved at finde tiden og lysten, til at sætte mig ned og være den blogger, som jeg ved, jeg kan være og ikke mindst den blogger, jeg gerne vil være. Der er sket meget i mit liv i det sidste år – jeg er kommet ud af et 7 år langt forhold, jeg har solgt min ejerlejlighed, jeg har lukket min webshop, jeg er flyttet til Frederiksberg, jeg har sagt et job op og jeg har fået et nyt job, jeg har rejst mere end jeg plejer, jeg har arbejdet mere end jeg plejer, jeg har et kæmpe projekt i støbeskeen og jeg er her året efter jeg er kommet ud af et forhold, måske på vej ind i et nyt. Måske vil jeg gerne være bedre til at inddrage jer i den slags. Jeg drømmer om at differentiere mig fra alle de andre bloggere derude, jeg drømmer om at involvere jer mere i mit liv og mine tanker, fortælle jer om mine ambitioner og mine hjertesager og mit job og jeg drømmer om for fanden da bare, at have en blog med indhold, som I kan bruge til noget. Noget indhold, der får os alle til at tænke. Ligesom i gamle dage, hvis I kan huske det? Jeg har en masse på hjerte, for der er mange ting i denne verden, der går mig på og får mig op i det røde felt. Jeg er mere end tøj og sko og overfladisk snak. Det er jeg virkelig.. Nå, men tillykke til fierceogfattig.dk med de 6 år – gode råd og ord til inspiration modtages meget gerne! Kommer jeg mon op af denne her blog-lede? Stay tuned..

(..og bare rolig – vender nok tilbage en af dagene med endnu et blogindlæg om ASOS eller et eller andet ligegyldigt.. ;))

Det er bestemt ikke første gang i bloggens 6 år lange historie, at jeg har talt om kropsidealer, min krop, selvtillid og andet og derfor var det lige til højrebenet, da Caroline fra Tankeskrald bad mig skrive 50 ord (plus/minus) om mit personlige forhold til min krop til hendes meget relevante indlæg: “Er det okay at være glad for sin krop?” (Min kommentar: Gu er det så! ;))

Mine tanker (screenshot fra bloggen):

De her tanker er jo meget kortet ned, men generelt, så synes jeg det er vigtigt at huske på at alle er forskellige og alle har forskellige udgangspunkter og i min verden findes der intet facit i forhold til, hvordan man skal leve sit liv eller hvilke følelser man har omkring sig selv – alle gør hvad der er rigtigst for dem i alle livets aspekter. Vi skal passe på med at måle os med andre eller sætte folk op imod hinanden. Hvad der er rigtigt for mig er måske ikke rigtigt for min nabo.

Smut lige over til Caroline og læs hendes indlæg her og giv hende gerne jeres besyv med :) Måske laver jeg en fortsættelse af denne debat. Det vil jeg lige tænke over :)

I torsdags så jeg således ud. I nyere silkeskjorte fra By Malene Birger, købt på udsalg i Illum. Synes selv den var noget af et KUP. Altså en ægte velsiddende silkeskjorte til halv pris er sgu da meget godt, hva? Er i al fald meget glad for den – og selvom den ikke ser ud af meget på de her billeder, så er det sådan et stykke tøj, som man får mange komplimenter for. Pæn er den! Torsdag aften blev brugt på Bistro Boheme med et af mine yndlings hudplejebrands, La Roche Posay. Det var super hyggeligt og jeg fik mig da et par dejlige glas vin eller 5, så havde pænt ondt i hovedet, da jeg tog på arbejde fredag morgen.

Disse uger går med at finde mig til rette på mit nye job og generelt finde mig til rette i mit liv. Jeg har brugt de sidste måneder, udover at starte på nyt job, på at binde de sidste snore sammen i forhold til min nu lukkede webshop, samt få afsluttet de allersidste kapitler rent økonomisk og personligt, siden jeg for 8 måneder siden ikke længere var i et fast forhold, der inkluderede ejerlejlighed, bil, fælles business og ja, 7 års samliv. Sådan noget tager tid at “lukke” og det er først nu her 8 måneder senere gået op for mig, hvilken ændring og drejning mit liv har taget de sidste måneder. Kender I det? Når virkeligheden først rammer langt senere? Selvom man har “levet” i det og egentlig bare fået tingene til at fungere? Men jeg er glad. Og det er vigtigst.

Jeg har med tiden måtte sande, at selvom jeg har haft mange gode stunder med min læderjakke fra Munderingskompagniet og selvom jeg har worket den en del igennem tiderne, så var det bare ikke the perfect match. Den var måske nok lige en størrelse for stor – eller det er den i al fald blevet med tiden og jeg har sådan drømt om en helt tight læderbasse, som stadig var rå og ikke helt så motorcykeljakkeagtig. Så tog en stor beslutning (ja, det er altså en stor beslutning på sådan en lidt first world problem-agtig måde ;)) og solgte den på Remisen, da jeg havde stand der i sidste måned. Pludselig stod jeg uden en læderjakke i mit liv og den manglede virkelig. Alle ved at en læderjakke kan redde alt! Jagten blev sat ind og ja, jeg har da lavet research ok længe, vidste jo godt inderst inde at jeg ville ende læderjakkeløs på et tidspunkt. Så jeg samlede alle mine sparepenge fra mit tøjsalg på Remisen (som i øvrigt gik pissegodt!) og lagde 3700 bananer på ovenstående skønhed fra Won Hundred. Den er SMØRBLØD, det kriller næsten i fingrene, når man kører dem over læderet og så er den tilpas tight, rå, perfekt fittet og med fine lynlåsdetaljer både foran og bagpå. Er så glad for den.. Nu hvor jeg sidder og tænker over det, kan jeg måske godt se at det bare ligner en random sort læderjakke for nogle.. Men jeg er sikker på, en ægte læderjakkefan vil forstå min frustration og min nye forelskelse :)

Læderjakken fra Won Hundred kan bl.a. findes hos ASOS lige her (min er en str. 36 til jer der plejer at spørge ;))

[Dette indlæg indeholder affiliatelinks]

Mens jeg går Stockholm tynd i denne weekend, kan I da lige tjekke min blege krop i mit nye seje og lidt alternative pastel jogging-sæt fra ASOS. Et helt nyt take på søndagsjoggingbukserne, ik? Det er meget ulig mig – altså farven og snittet på sættet og de blege ben, der flashes SÅ tidligt på året og alt det, men i søndags, hvor billederne er taget, var det jo så effin’ varmt og ja, på et eller andet tidspunkt skal jeg jo frem med de der blege stænger. Jo før, jo bedre ik? ;) Hvilket minder mig om noget, der virkelig irriterer mig: Det er alt for tit at mine omgivelser, herunder min familie, mine kollegaer, mine veninder, butiksansatte etc etc. siger “Blahblah.. Ja, det bliver også rigtig flot, når man er blevet lidt brun!”. What? Er vi ikke gået væk fra at det der “brun” er det eneste der er flot? Det troede jeg. Er helt med på, folk med lidt sunkissed look ser pæne nok ud og jeg skal da ikke sige mig fri for at have fået en spraytan i ny og næ – men den der tankegang om, at næsten ALT tøj med farve/print etc. “bliver flottere med brun hud” – det synes jeg er lidt wack. Altså selvfølgelig synes jeg det – jeg er jo komplet gennemsigtig, men.. ja, måske er jeg bare den forkerte at sige det til? Altså er jo cirka den blegeste pige i byen (og jeg kan lide det).

Sættet er som I nok kan se ok nice og jeg flasher ikke mave medmindre jeg lige sætter mit hår som herover ;) Find overdelen her og underdelen her, hvis du også vil være pastelpæn om du er bleg eller oliven eller blå eller brunlig. Det er flot til alle farver ;)

[Dette indlæg indeholder affiliatelinks]