In Paris!

Uinspireret.

Opdateret for nylig28

I nat drømte jeg at jeg lukkede bloggen ned. Jeg drømte, at jeg kastede håndklædet i ringen og sagde stop og da jeg vågnede i morges følte jeg mig helt befriet – på en måde håbede jeg måske lidt, at det var rigtigt. Det er vist ikke meningen, at man skal have det sådan.. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre med den følelse og jeg håber at det går over. Jeg blogger i den her måned på mit 6. år og jeg har aldrig i mine 6 år som blogger, følt mig så lidt knyttet til min blog som jeg gør lige nu. Jeg føler ikke, jeg connecter med jer derude og jeg har svært ved at finde tiden og lysten, til at sætte mig ned og være den blogger, som jeg ved, jeg kan være og ikke mindst den blogger, jeg gerne vil være. Der er sket meget i mit liv i det sidste år – jeg er kommet ud af et 7 år langt forhold, jeg har solgt min ejerlejlighed, jeg har lukket min webshop, jeg er flyttet til Frederiksberg, jeg har sagt et job op og jeg har fået et nyt job, jeg har rejst mere end jeg plejer, jeg har arbejdet mere end jeg plejer, jeg har et kæmpe projekt i støbeskeen og jeg er her året efter jeg er kommet ud af et forhold, måske på vej ind i et nyt. Måske vil jeg gerne være bedre til at inddrage jer i den slags. Jeg drømmer om at differentiere mig fra alle de andre bloggere derude, jeg drømmer om at involvere jer mere i mit liv og mine tanker, fortælle jer om mine ambitioner og mine hjertesager og mit job og jeg drømmer om for fanden da bare, at have en blog med indhold, som I kan bruge til noget. Noget indhold, der får os alle til at tænke. Ligesom i gamle dage, hvis I kan huske det? Jeg har en masse på hjerte, for der er mange ting i denne verden, der går mig på og får mig op i det røde felt. Jeg er mere end tøj og sko og overfladisk snak. Det er jeg virkelig.. Nå, men tillykke til fierceogfattig.dk med de 6 år – gode råd og ord til inspiration modtages meget gerne! Kommer jeg mon op af denne her blog-lede? Stay tuned..

(..og bare rolig – vender nok tilbage en af dagene med endnu et blogindlæg om ASOS eller et eller andet ligegyldigt.. ;))

Næste indlæg

In Paris!