Another day in svede-land.

2014-07-27

YES, endnu en svedig dag går på hæld. Er det mig, der har for meget tøj på, eller hvad sker der? Ansigtsveden vil ingen ende tage og SOM OM det ikke var nok, så er jeg også klistret ind i støv, fordi en sød og rar mand er ved at installere aircon på kontoret (lidt for sent? lidt for tidligt?) og derfor har boret huller som ind i helvede midt på kontoret. Sved + støv = dårlig kombi. Nå, men har optur over to ting her til aften 1) har lige klikket en steamer hjem! For de uindviede kan jeg fortælle, at det er et stativ med damphovede, således at man kan dampe sit tøj og ikke behøver at have krøllede skjorter på, fordi man hader at stryge (man = mig) 2) jeg har spist epic kyllingelår og vandmelonsalat til aftensmad og har nu rester til frokost i morgen. YES. Det er de små ting der tæller ik? :)

Ovenstående er faktisk et meget aktuelt outfit – det er fra i dag og taget nede i min gade i forbindelse med stressoprydning i min roomies bil. Han kommer nemlig hjem fra ferie i morgen og forventer nok sin bil, som han forlod den dvs. uden ispapir og ikeaposer :)

Kjolen er et køb fra min tur til Ålleren. Fandt helt tilfældigt et Moss CPH lagersalg på en af hovedgaderne. Normalt køber jeg ikke noget i Moss CPH af flere grunde, men den her kjole hang og kiggede på mig til 100kr og viste sig at sidde ret godt. Føler mig knivskarp i den. Den fås her, hvis I skulle være interesserede :)

Mig i dag og noget om sved og savn og (dyre) skjorter med perler på.

Opdateret for nylig21

Ok, shit en lang overskrift egentlig. Sådan her har jeg set ud i dag på kontoret. Håret startede godt nok med at være nede, men hold nu op, hvor jeg sveder for tiden! Ikke sådan armsved, men full on ansigtssved og halssved og nakkesved, og det er altså selvom jeg bare har siddet helt stille foran en computerskærm i 8 timer i dag – det drypper nærmest af mig. How is this possible?! Nå, men ja, endnu en mandag er gået, har som sagt været på arbejde i varmen. HADER HADER HADER alle jer der har fri og kan nyde solen. Hader jer vildt meget. Så ved I det. Efter job cyklede jeg til Havnegade og hoppede på trampolin med min gode mini-veninde Chloé og hendes mor Barbara, der er min gode kollega fra min Bloggers Delight-tid. Savner hende i min dagligdag og nogle gange gør det næsten helt ondt at tænke på, at andre får glæde af hende i deres dagligdag på kontoret. Jaja, jeg er lidt besidderisk, I know, men hun er på min top 3 over bedste arbejdskollegaer, jeg nogensinde har haft. Efter over 3 års kollegaskab, så er det vel ikke mærkeligt, at man bliver glade for hinanden, især fordi vi begge to deler kærlighed for store kaffelatter (gerne flere om dagen), god sladder (se&hør HVER torsdag) og shopping på ASOS. Der er vist et eller andet med, at man ikke ved hvad man har, indtil man ikke har det længere. Sådan har jeg det lidt med hende. MISS YOU, BABS! <3

Nå, back to reality og det vi også er her for – tøjet! Den her skjorte er jeg så glad for. Har eyeballet den i en rum tid og da den endelig landede i butikkerne, startede jeg med at prøve den, da jeg var i Aalborg. Lod den dog hænge, for come on – 2K for en skjorte MED applikationer der 100% falder af én for én. Det er lidt skørt, ik? Og det har ikke noget med brandet at gøre overhovedet, sådan er det bare med ting der har applikationer på. Til mit store uheld (!!) kunne jeg i de følgende dage, ikke tænke på andet, end den upraktiske dyre skjorte og da jeg har det ret rart for tiden med nyt job og bloggen kører og snart fødselsdag og alt det der, så forærede jeg altså mig selv den satans skjorte forleden. Da jeg først havde besluttet mig for, at jeg skulle eje den, skulle det gå stærkt – jeg løb nærmest ind i By Malene Birger-butikken i Antonigade og rev den ned fra bøjlen. Selv den søde ekspedient blev helt befippet og spurgte om jeg var ok og om “jeg mon ikke ville prøve den først, da det jo er en ok dyr skjorte”.. Haha. Shopaholicstilen. Nu er den min og jeg er glad, og så må vi lige tage den i opløbet, hvis de der applikationer vælger at falde af.. :S Skjorten er i øvrigt fra By Malene Birger og fås lige her.

Nu vil jeg lægge mig i min seng og se realitytv (Lindsay Lohan/Oprah) og spise kanelgifler. Fantastisk mandag aften!

Lidt for femi?

2014-07-231

Klikkede den her kjole hjem fra ASOS for nogen tid siden – da den ankom var den lige lidt mere pastelpink end jeg havde forestillet mig og måske liiidt for feminin, så den kom op at hænge i skabet til overvejelse, I ved.. En dag i sidste uge var det jo sååååååå varmt allerede kl 8 om morgenen og der var ingen tvivl om hvad der skulle ske – jeg skulle bare have noget lyst og let på og kjolen kom på. Fik sååå mange komplimenter fra søde kollegaer og senere da jeg fik ordnet mine bryn hos Beauty Avenue havde pigerne der virkelig optur over den, så ja, måske var den ikke så dårlig alligevel. Komplimenter hjælper i al fald altid på det ;) Kjolen er i øvrigt online og klar til at klikke hjem lige her.

Denne weekend har stået på diverse aftaler, god mad og afslutningvis en VIRKELIG god søndags is fra Lydolphs isbar i Hellerup. EPISK.

Kia læser #1

P7150037

FØRST OG FREMMEST – En million millard gange tak tak tak for alle jeres rigtig gode og relevante anbefalinger til mit indlæg i slut maj, hvor jeg bad om jeres bedste boganbefalinger. Jeg har læst jeres anbefalinger igennem og har nu en kæmpeliste at tage fat på, mht. til interessant skøntlitteratur – kan næsten ikke vente! I mellemtiden har jeg læst lidt i nogle bøger jeg har haft liggende uafsluttet og det er sgu meget dejligt ligesom endelig at afslutte alle hængepartierne og komme videre. Senest har jeg været i gang med disse tre bøger. To af dem er skønlitteratur og den tredje er en juice”koge”bog (fordi vi er blevet besat af at slowjuice på Frederiksberg C, hehe).

Jens Vilstrup, OPLAND – Det her er en brutal og medrivende historie fra en mørk opvækst med manglende kærlighed og en barndom fyldt med traumatiske oplevelser. Historien er en fortælling om den voksne Niels, der tager “hjem”, da hans meget usympatiske og ubehagelige far (endelig?) dør. Niels bliver ret hurtigt blandet ind i diverse sager med folk fra sin fortid, lige der midt i “Udkantsdanmark” og undervejs kommer vi med ind i Niels flashback, der byder på historier fra en barndom, der ikke har været særlig rar. Romanen er den slags socialrealisme, jeg elsker at læse og den her læste sig selv på virkelig kort tid. Anbefalelsesværdig!

Maria Semple, Hvor blev du af Bernadette? – Jeg er faktisk ikke færdig med den her nu – men det jeg har læst af den, er sindssygt morsomt og intelligent. Jeg er meget underholdt og stimuleret samtidig. Bogen tager udgangspunkt i teenagepigen Bees søgen efter sin mor, der er sporløst forsvundet.. Og selvom dette ikke lyder vildt morsomt med en forsvunden mor – så er det faktisk rigtig sjovt. Anbefalesværdig!

Louisa Lorang, Juice & Co – Sympatiske og dygtige Louisa Lorangs bog om juicer har givet mig god inspiration til anderledes ingredienser og kombinationer til min slowjuicer. Bogen er æstetisk en perle og jeg har næsten lyst til at hive siderne ud af bogen og hænge dem op i rammer. Så smukke er de! Anbefalesværdig!

Ps. Overvejer faktisk, at hive jeres bedste anbefalinger ud fra boganbefalesindlægget her og lave en liste til sommerlæsningen – så kan vi alle få glæde af det! :)

Hvad læser du i denne uge?

*Matchymatchy* part 2.

2014-07-23

Jaja, why fix it, if i ain’t broken, ik? Kører mange matchy sæt + Isabel Marant-stilen denne sommer – senest i Paul & Joe sister som her og forleden i det her meget seje og mega behagelige sæt fra Ganni. Købte det i mandags, da jeg havde lidt ondt af mig selv og ret tilfældigt kørte forbi butikken på Gammel Kongevej. Svedte SÅ meget, så gad ikke prøve det – heldigvis passede det perfekt, da jeg kom hjem med det. Det er i dejlig blød bomuld, så det var ret fint og luftigt på sommerdagen forleden. Køb overdel her og underdel her. Det fås også i armygrønt – det overvejer jeg meget at klikke hjem! Tænker at man kan bruge delene, hver for sig her i efteråret, så måske det endda er en god investering.. ;)

Kan I holde varmen ud? Jeg smelter langsomt på kontoret, der ligger på 4. sal, helt oppe under taget på Østerbro, mens jeg er MEGA misundelig og bander meget af jer, der holder lang lækker sommerferie. Nyd det mens I kan! Lige pludselig har I voksenjob og et par ugers ferie om ÅRET. Andre hard-working people, der har det på samme måde som mig? Eller andre der i det mindste arbejder her over sommeren? Please sig, jeg ikke er den eneste.. :)