September u.n.i.f.o.r.m.e.n.

Malmø shopping med Club Øresundsbron.

P9130273 P9130302

I samarbejde med Club Øresundsbron var jeg i forrige weekend i Malmø på en hyggelig shoppetur med overnatning. Læs mit første indlæg om Malmø her. På shoppingfronten har Malmø rigtig meget at byde på og jeg er altid mere end tilfreds efter en shoppetur i Malmø. Svenskerne er helt eminente til highstreet, ligesom de også imponerer med et spændende udvalg af cool svenske designere, der meget ofte er samlet i seje konceptstores. Jeg er personligt også ret imponeret over Malmøs udvalg af interiørbutikker på budget. Herunder har jeg samlet en oversigt over de butikker jeg synes er et besøg værd i Malmø. Alt jeg anbefaler herunder, ligger på det centrale strøg, Stortoget og lige omkring i sidegaderne dertil.

P9130286P9130289P9130287 september4september3

september5 P9130311

To af de bedste tøjbutikker i Malmø er SpiritStores* og APLACE. Begge butikker repræsenterer dyrere svenske, skandinaviske og internationale mærker. Begge steder er der god service og det er meget svært at gå tomhændet derfra. I SpiritStores* havde de i øvrigt det SYGESTE udsalg. MINDST 100 par acnesko sat 70% ned. Nuiiiiiiii.

P9130296P9130297

Tæt ved APLACE ligger butikken tjallamalla, der er ret kendt for at mikse vintage, budget og dyrere brands som fx. Carin Wester. Udvalget gør tjallamalla til en meget unik og anderledes butik i Malmøs skov af lækker highstreet.. ;)

P9130283

TSHIRT STORE midt på Stortorget udmærker sig med bløde og seje t-shirts og sjove gadgets. Forelskede mig i et SUSHI-sleeve til min mac. Men fik aldrig tid til at gå tilbage og købe det. Bestemt et besøg værd.

P9130271

Midt på Stortoget ligger Filippa K, der tilbyder skandi-stil for alle pengene. Tilmed en smule billigere end i KBH. Jeg faldt over en lækker strik, jeg næsten ikke kunne leve uden.

P9130281

Før i tiden tog jeg gerne til Sverige, for at shoppe i alle de spændende kæde-highstreetbutikker vi ikke havde i København for 5 år siden. NEJ, hvor var det optur at bruge alle sine penge i MONKI og WEEKDAY. Begge butikker finder du på Stortorget og især Weekday i Malmø kan anbefales. KÆMPE butik, mega udvalg, ikke så mange mennesker. Opturs-shoppested.

P9130270Lindex har vi endnu ikke i DK og derfor er det ret obligatorisk at gå derind. Man skal lede lidt efter de gode ting, men der er klart nogle stjerner, hvis man kigger efter. Lindex har vist også oppet sig på Design-samarbejdsfronten, så det er klart også værd lige at tjekke ud.

P9140386

Her står jeg i en mega stor BIKBOK butik i et af Malmøs centre, nemlig Trianglen, der ligger for enden af Stortoget. Trianglen er lige blevet renoveret fra top til tå, så det er et ret flot center på højde med Fields og Fisketorvet i DK. Masser af fine butikker og spisesteder. Tænker at det vil være et godt sted,at gå på opdagelse, hvis man er i Malmø i dårlig vejr.

P9130267

Skoheaven – Dinsko, Scorett og Nilson shoes samlet på et sted. SKO. Dyre sko, billige sko, sneakers, stilettos, plastiksko, lædersko. Mange sko. Bare gå derind.

september2P9130263

Lige i starten af Stortoget ligger GRANIT. Den fineste butik med ting til hjemmet, kontoret og altanen og det er sygt billigt! Vi brugte mindst en time derinde og jeg kunne helt seriøst godt finde på at tage til Malmø igen lige om snart, bare for at bruge det meste af mit indretningsbudget derinde. Gør dig selv en tjeneste og besøg GRANIT, hvis du kan lide pæne ting.

P9130264 P9130282

Ok, så efter at have brugt over en time i den forholdvis lille GRANIT-butik gik vi over i LAGERHAUS overfor og videre til DesignTorget, hvor vi også brugte mindst en time. På DesignTorget gik min kæreste og jeg lidt i hver sin retning og dér, så den blonde unge svenske ekspedient vist sit snit til at komplimentere min kæreste og byde ham på slik + BLINK BLINK TIHI flirt. Så vi kan konkludere at de, udover at sælge fine ting og sager til hjemmet også går meget op i at have et meget sødt og opmærksomt personale på DesignTorget ;)

P9130319SIDST, men ikke mindst. HUSK nu at shoppe dejlig godies, når du er i Malmø. Findes der noget bedre? Nej. Det gør det ikke.

..Er man ikke til shopping eller ønsker man at kombinere shoppingturen med lidt kultur, så har Malmø masser af fine parker og det er generelt en solid by at gå rundt og udforske. Kan kun anbefale en god lang travetur rundt om i Malmø. Der er nok at se på. Slut af med en dejlig frokost på Malmø Kunsthal.

Læs mere om Club Øresundsbron og alle deres rabatter på hoteller og spisesteder i Malmø her. Jeg vender tilbage med endnu et indlæg om maden jeg spiste og hotellet jeg boede på – et af Malmøs allerbedste i følge Tripadvisor WOW. Stay tuned. Hvad er dit bedste (shoppe)tip til Malmø? 

[Sponsoreret indlæg]

Næste indlæg

September u.n.i.f.o.r.m.e.n.