GIV MIG DIN BEDSTE BOGANBEFALING:

Anbefaling: Gode spisesteder i København.

Opdateret for nylig3

Som altid har både april og maj været fyldt med masser af luksusmad. Har været en del væk i disse måneder – nåede både London, Stockholm og Malta, så har faktisk spist mindre ude end jeg plejer, tro det eller ej :) Her et par anbefalinger af gode spisesteder i København:

Italian by Lantz. Godt italiensk køkken, fik de dejligste drinks, god vin og en perfekt bøf med seriøst gode sideorders til.

Condesa. Før kendt som Fortunen, nu mexikansk køkken. Har været på Condesa en del gange uden at spise, fordi det generelt er et ret festligt sted, inden en god aften i byen. Men de gange jeg har spist der, har jeg virkelig fået nogle spændende og gode softtacos og lækre sideorders.

Copenhagen Street Food. Tog derud inden den officielle åbning og fik dejlig kaffe, vino, fish’n chips og pizza. Der er åbent helt officielt nu og har hørt at der er mange flere ting at vælge imellem. Skal klart derud asap.

Foderbrættet KBH. Lækre anderledes hotdogs med kvalitetspølser og god topping. Fik mega gode drinks og de bedste løgringe her.

Granola. Altid fyldt, men altid muligt at få et bord alligevel. Min favorit er deres avokadorugbrødsandwich og en af deres lækre juicer til.

Falernum. Virkelig hyggelig vinbar med simpel og velsmagende mad. Besøgte det en søndag, hvor vi drak bobler og fik en virkelig lækker kartoffelsuppe.

Andre gode spisesteder i byen, som jeg rimelig ofte besøger: Sokkelund, Greasy Spoon, Palæo, Manzel og Salon 39.

Har du spist nogle gode steder for nylig? Let me know – er altid på udkig efter nye ædegilder ;)

Næste indlæg

GIV MIG DIN BEDSTE BOGANBEFALING: