SO SICK!

Blog-love #1:

Før i tiden var jeg ret god til at anbefale andre blogs og give sprede god blogkarma, men det sidste års tid, er det blevet nedprioriteret fremfor andet indhold her på bloggen. Jeg er virkelig presset på tid altid, så jeg overvejer mit every move i forhold til det, når jeg laver indlæg på bloggen. Ja, bloggen er ikke længere (og har ikke været det i 3 år) et projekt jeg laver i min fritid, mest fordi jeg stort set ikke har nogen fritid. Bloggen er med tiden blevet en ekstra lille (god) “pligt” i mit liv – på højde med at bruge hårkur eller huske at bruge bodyscrub i badet eller barbere ben om vinteren. Det er ikke noget jeg SKAL, men jeg vil jo gerne :)

Nå, tilbage til bloganbefalinger. Jeg har lavet masser af dem i løbet af 5 års blogging. Anbefalede fx. søde frøken Nissen engang i maj 2012 faktisk :) Jeg vil virkelig gerne tilbage til rødderne og sprede god karma noget oftere og jeg læser jo alligevel sygtttt mange blogs qua mit arbejde. Når jeg vender tilbage til en blog igen og igen, må der være noget ved den blog – så må de altså virkelig have den der x-factor, som meget få blogs har IMO :) Herunder vil jeg fremhæve nogle af de blogs, jeg i løbet af 2013, er vendt tilbage til igen og igen og igen. ENJOY og giv dem da lige et KLIK KLIK KLIK, de er det værd:

tambourinesamclean

Søde og fineste Samanthas blog er en personlig blog om musik og rejser og fine tanker. Jeg KNUSelsker Sams blog og lader mig tit fange af hendes kærlighed til lækker indiemusik, pæne ting og spændende oplevelser på rejser og festivaller. Sig hej til Tambourine Sam her.

lindabanner

Jeg er så heldig at arbejde sammen med Linda, der står bag simpel dagbog og hendes blog er bare “Linda”. Simpel dagbog er fyldt med overdrevet smukke billeder af “småtingslykke”, som Linda selv kalder det, samt kultur/musik/økologi. Linda er professionel skribent/journalist og det bærer hendes catchy velskrevede tekster virkelig præg af. Sig hej til Simpel Dagbog her.

Skærmbillede 2013-10-27 kl. 21.21.16

Jeg har faktisk fulgt med i Ungt blod-universet i en del år efterhånden og selvom formen på bloggen har ændret sig en del, så hænger jeg med endnu. Jeg er vild med den grafiske stil og så er billederne smukke og den lille familie ungt blod er en fornøjelse at følge. Sig hej til Ungt Blod her.

Skærmbillede 2013-10-27 kl. 21.21.46

Søde Michelle fra Århus står bag Oh you pretty things. Bloggen er, ligesom nogle af de øvrige blogge jeg har anbefalet, en livsstilsblog om ja, dejlige småting – hverdagsglimt, oplevelser og kreative udskejelser. Michelle er i øvrigt virkelig sympatisk og generelt en fornøjelse at følge med hos. Altid god karma inde ved hende. Sig hej til Oh you pretty things her.

Skærmbillede 2013-10-27 kl. 21.21.47

Jeg har fulgt med hos Dines i nogle år. Ordene fanger mig. Sarkasmen fanger mig. Galden fanger mig. Hun er vanvittigt sjov.. og vanvittig grov og vanvittigt skarp. Knivskarp. Så skarp, som jeg gerne vil være. Jeg spejler mig i tankerne om arbejdsmarkedet og i tankerne om mænd, parforhold, forholdet til justeat og hvor mega nederen og afslørende det er, at gå i gennem kontorlandskabet med sin lille pung (med hygiejnebind i). Jeg dør over hendes gode smag i gif’er (som ALLE jo ved er min guilty pleasure #1), faktisk har Dines startet en hel GIF-blog og den ÆLSKER jeg selvfølgelig også. Sig hej til Dines lige her.

Skærmbillede 2013-10-27 kl. 21.21.00

Her har vi en guilty blog-pleasure, som jeg ikke kan forklare. Jeg stalker SÅ meget de såkaldte “mommy/family”blogs,  altså blogs om børn, familie, børnetøj (?) og livet som familie/mor. Kan ikke lade være – har prøvet! Ved seriøst ikke, hvorfor jeg junker de her blogs, jeg er jo et helt andet sted i mit liv og jeg har ingen børn (!). En familie, jeg stalker lidt mere end gennemsnittet, er Sebrina og Nicolai fra bloggen Denormale. Seriøst, de har de LÆKRESTE børn og de er selv mega hotte, sympatiske og søde. Selvom de måske tager nogle emner op, der ikke altid er lige aktuelle for mig, så læser jeg alt.. Haha, men ok, jeg har også altid haft et softspot for søde børn + deres pæne forældre. Et vaskeægte familie-crush, har jeg fået mig. Sig hej til denormale lige her.

Skærmbillede 2013-10-27 kl. 21.21.14

Helt simpelt, Stonemuse er en af mine danske favoritter, når det kommer til modeblogs. Michelle, der står bag bloggen er, udover at være dead gorgeous, nemlig et naturtalent til Ebayfund og budgetfinds og hun ligner altså stadig en million, du. Sig hej til Stonemuse her.

Håber I vil tage et kig forbi de her meget dygtige bloggere. De fortjener meget kærlighed, fordi de er dygtige! Læser du en blog med X-factor, som du altid vender tilbage til – så link gerne i kommentarfeltet :)

Næste indlæg

SO SICK!