Onsdagsaftensol.

Unicef + H&M = En god sag.

Normalt deler jeg ikke pressemeddelser på denne måde, men dette er en vigtig sag, som vi alle kan bidrage til og nu gør UNICEF og H&M det endnu nemmere. De giver nemlig nu mulighed for at runde beløbet op, ved køb i alle H&M-butikker. Vi shopper jo alle en del i den butik, jeg ved i al fald at mine bonuschecks fra H&M club er riiiimlig heftige.. ;)

Klipset fra UNICEF/H&M’s pressemeddelse:

UNICEFs samarbejdspartner H&M opfordrer sine kunder til at yde akut hjælp til børnene i det tørkeramte Østafrika. Kunderne får fra i morgen og lørdag mulighed for at runde op til et valgfrit beløb ved kassen, når de shopper i en af H&M’s 72 danske butikker. Det er også muligt at donere penge til UNICEF’s arbejde, selvom man ikke har købt varer i butikken.

”Billederne og nyhederne fra Østafrika har påvirket alle i H&M dybt, og vi tror på, at vi sammen med vores kunder kan være med til at gøre en forskel. Alle donerede beløb, store som små, er velkomne, og vi håber, at rigtig mange kunder har lyst til at støtte initiativet,” siger H&M’s danske direktør Christel Friis-Mikkelsen.

Muligheden for at donere til UNICEF i H&M’s danske butikker løber i første omgang frem til d. 15. august. H&M holder kunderne informeret via posters i butikken, virksomhedens Facebook- og twitter-profiler samt nyhedsbrevet Fashion News.

Derudover vil jeg benytte lejligheden til at sende al min kærlighed og sympati til Norge og de unge ofre. Jeg var helt ulykkelig, da jeg stod op lørdag morgen til de helt umådelig triste nyheder om over 80 døde. Vi skal virkelig huske at passe på hinanden ligemeget om vi er sorte, hvide, høje, lave, tykke eller smalle. Det er vigtigt.

Næste indlæg

Onsdagsaftensol.