Snapshots fra en våd torsdag @Whyred @Seimei:

Hvorfor var det nu lige at jeg ikke gik med den bluse?

Kender I det når man køber et stykke tøj, har det på én gang og så går der ca. tusind år før man tager det på igen – Når man så har det på igen, så husker man præcis hvorfor man IKKE har haft det på siden. Sådan er det med den her prikkede sag – den er vildt blød, men lavet i sådan noget ubehageligt varmt nylon/polycrap, der gør at jeg overopheder helt vildt i løbet af sådan en dag. Ubehageligt! Det er trist egentlig, for den er jo ret fin. Jeg var i hvertfald virkelig varm på den dér vildt ubehagelige måde hele dagen lang. Måske passer den bedre til en kold sommeraften end en almindelig forårsdag i Sverige?

Outfittet er fra i lørdags i Malmø, hvor vi brugte formiddagen på at shoppe lidt, inden turen gik tilbage til København. Vi blev jo inviteret til Sverige af VisitSweden i fredags og flere af os havde mulighed for at overnatte der til lørdag. Så hyggeligt at komme lidt væk fra København. Skal nok komme med en lille Malmø dagbog til jer snart.. :)

Næste indlæg

Snapshots fra en våd torsdag @Whyred @Seimei: