Yvonne-blusen.

Fokus på GAIA – Smuk strik, smuk styling.

PhotobucketPhotobucket

Jeg kendte absolut intet til mærket GAIA og forventede egentlig ikke meget, da jeg under modeugen tog til showet i ØS-regnvejr. Det viste sig dog, at jeg skulle blive slemt forelsket og føle mig meget hjemme, både i stylingen og tøjet, men bestemt også i omgivelserne. GAIAs show blev afholdt i festsalen på Gasværksvejens skole og det er klart at folkeskolelærerinden straks følte sig godt tilpas. Stik mig en muggen festsal eller en slidt gymnastiksal, så har jeg det rart.. :) GAIA er designet af designeren Gaia Brandt, som er udlært fra Central Saint Martins College i London med speciale i strik. Hun fremviste selvfølgelig derfor en overdrevet smuk strikkollektion, som bestod af virkelig flotte farvekombinationer og bl.a. lækre flagrende underdele. Alt strik er håndlavet og koster på den gode side af en 1000kr-seddel (I kan shoppe det lige her, hvis I har penge..) og jeg tror derfor ikke det er GAIA strik, vi finder i mit klædeskab indenfor de næste par måneder, men igen, er jeg meget inspireret af stylingen af kollektion – De smukke farvekombinationer og sammensætningen af skjorter, strik, nederdelen, cardigans og løse toppe. GAIA’s show var absolut et af mine favoritshows under modeugen. Det handlede om tøjet og tøjet var helt vildt inspirerende. Tag i øvrigt lige “stylingbrillerne” på, når I læser dette indlæg. Det er sådan, jeg har set GAIAs show. Mine favoritlooks:

Photobucket

Kort strik i navy, creme og grå og lys lilla med højtaljeret herrebuks og skjorte med skarpe flipper.

Photobucket

Strik på strik og tone i tone-look.

Photobucket

Grå strik og gul nederdel. Læg mærke til de store clutches som mange af modellerne har under armen. Så pæne.

Photobucket

Den smukkeste farvekombination IMO. Jeg er topinspireret af kombien og kan kigge på det her billede konstant.

Photobucket

Kameldetaljer i den sorte strikkjole med grå miliinspireret jakke.

Photobucket

Nr. 2 favorit farvekombination. Flagrende rosa skørt med pudder og grå strik. Wow.

Photobucket

Gul og grå igen.

Photobucket

Chino-ish shorts med virkelig skøn strik og hvid blazer. Spot on.

Alle billeder har jeg taget – GAIA SS11.

Næste indlæg

Yvonne-blusen.