MALMØ..

Tanker om kropsidealer.

Jeg fik lidt hug for at vise en utrolig tynd model i mit indlæg om trenchcoats. Det er helt ok, for jeg synes virkelig at debatten er rigtig vigtig. Før trenchcoat-indlæg, havde jeg ikke aktivt taget stilling til emnet og nu vil jeg bare lige sige et par ting om mit syn på det styrende og omdiskuterede kvindeideal.

Jeg tror ikke at tynde modeller er skyld i at almindelige piger får anoreksi og andre sygdomme. Men jeg tror at t
ynde modeller og modemagasinernes brug af disse, er skyld i at nogle piger har et dårligt selvbillede. Men man kan også få et dårlig selvbillede af rigtig meget andet, f.eks. miljø og opdragelse. Jeg er, ligesom de fleste af jer læsere, vokset op med modemagasiner og ekstremt tynde modeller og måske er jeg derfor ikke så sart og tænker ikke så meget over det, når jeg ser en tynd model. I min verden er modeller tynde og modebranchen så sammenbidt at man ikke kan ændre det. MEN, man kan ændre hvordan unge piger ser på sig selv og fortælle dem at det er helt ok, at have former og ikke ligne en model. F.eks ved at læse danske modeblogs, hvor alle størrelser er repræsenteret. Jeg vil ikke udøve selvcensur på min blog mht. til runwayshows og editorials, fordi en meget tynd model er med, men jeg er opmærksom på den effekt, som tynde modeller kan have på nogle læsere af denne blog. Jeg synes, i stedet, at JEG som person, har et ansvar for at vise jeg er sund og rask og har nogle sunde og gode værdier mht. til mad, uddannelse, penge og livet generelt.

Hvad synes I? Skal modebloggerne være mere kritiske mht. til tynde modeller? Hvad mener du om kvindeidealet i modebranchen? Hvem bærer skylden? Hvorfor klapper vi alle af Beth Ditto? Handler det om at vi alle skal være normale og at ingen skal skille sig ud?

Andre gode blogge har taget emnet op her, kig forbi: Kropsidealet i modebranchen. Al magt til folket?

Ps. Jeg håber at vi her, kan få en konstruktiv og respektfuld dialog om dette emne i kommentarfeltet! :) Og dette er forresten et planlagt indlæg og jeg er jo i Sverige nu, så der går lidt før jeres kommentarer bliver godkendt.

Næste indlæg

MALMØ..