ATTACK THAT ICECREAM, BABY!

MALTA DIARY.

Her lidt billeder fra min tur til Malta i maj. Malta kan jeg kun anbefale. Dejligt vejr, god mad og drinks til gode priser, søde mennesker og masser at lave om det så er kultur, natur, shopping eller byture. Der er noget for enhver smag.

Boede på The George Hotel i bydelen Paceville/St. Julians og fløj dertil med Norwegian på 3 timer. Var der en uge, men Malta egner sig også til en forlænget weekend, da det kun tager 3 timer at flyve derned fra København. Kan kun anbefale The George Hotel, det er 2. gang jeg bor der og der er gode værelser og pool på taget.

SOM ALTID, spiste jeg sygt meget, så ja, der er en del billeder af mad.. :) Bloggede også dernedefra – De indlæg kan I læse her og her og her.

P5160001

Første aften spiste vi asiatisk inspireret mad og drak gode cocktails på Hugos Lounge.

P5170006

Maltas gamle bydel Valetta er fyldt med flotte huse og masser af farver.

P5170046

Steaksalat i solen på Cafe Cuba.

P5180001

Burgers og sindssyge sideorders fra Badass Burgers.

P5190007 P5190009

Falaffel og kylling på spyd på den libanesiske takeaway joint Kebab-ji. MEGA GODT.

P5200013

Malta by night.

P5200018

En sød tyk kat, der håbede der faldt noget af til den. På Malta er folk generelt rigtig søde ved dyrene og der findes hele områder til deres katte – det synes jeg siger meget om folk i et givent land.

P5210035

Vi mødte en rockersød hund på et boattrip til den blå lagune.

P5210044

Malta har seriøst lækkert vand og mange smukke laguner. Tjek det lige.

P5210045

Helt blåt og magisk.

P5210052

Et udsnit fra området ved den blå lagune.

P5210061

Husk altid solcreme på fødderne! NOTE TO SELF!

P5230065

Det bedste ved Malta er klimaet. Med det varme klima følger udendørs restauranter og virkelig hyggelige aftener. Da jeg var på Malta over nytår indtog jeg frokost udenfor i mine sneaks og en t-shirt. Helt skørt, når man er kommet fra snestorm i DK :)

P5230074

Tog egentlig ikke vildt mange billeder faktisk. Når jeg er på ferie er jeg super doven og fokuserer rigtig meget på at nyde øjeblikket uden telefon, kamera og wifi. Det lykkedes ret fint og der kom da dog lidt billeder :)

Som sagt, så vil jeg anbefale jer alle at tage til Malta. Har været der to gange inden for et år og jeg er helt solgt. Bare tag dertil og gå rundt og spis dejlig mad. Det er det perfekte sted til den slags.

NU vil jeg lave mig en juice og se det sidste afsnit Orange is the new black, inden en ny uge venter :)

Næste indlæg

ATTACK THAT ICECREAM, BABY!